Arkitektur formidlet til børn og unge - workshops, bøger, kurser og undervisning

NYHED / My Little Architect i Polen

My Little Architect er inviteret til Poznan som kuratorer på udstillingen Home sweet Home. Fra Danmark til Polen. Udstilling viser nogle af de genstande, som for mange danske børn er med til at danne de fysiske rammer om netop deres hjem, og præsenterer et udvalg af danske designikoner.

Udstillingen er en del af den 8. udgave af Festivalen for design og kreativitet for børn i Poznan i Polen.

Også i 2017 var My Little Architect iniviteret til Poznan for at afholde arkitekturworkshops for børn og unge i det polske designcenter Concordia Design.

Foruden designikonerne består udstilingen af små modeller af hjem, bygget af danske skolebørn, krydret med citater og fotos af børnenes egne hjem.

I forbindelse med udstillingen afholder My Little Architect workshops for børn og seminar for undervisere i Concordia Design Center.

 

INFO

Kuratorer på udstillingen My Little Architect – Malene Abildgaard og Julie Dufour i samarbejde med Charlotte Carstensen
Arrangører af udstillingen Concordia Design i samarbejde med Dansk Kulturinstitut
Udstillingen er støttet af Det Danske Kulturministerium, Det Danske Udenrigsministerium og byen Poznan
Udstillingsperiode 10.-16. september 2018.

 

Foto Plakaten til den 8. udgave af Festivalen for design og kreativitet for børn i Poznan, Polen.